Elsas Genkomst

’Elsas Genkomst’ forlænget til 24. august!
Udstilling i Den Bøhmiske Hal, Sukkerfabrikken, Stege

Med unikke genstande fra familien Gress’ arkiver, herunder malerier og øvrige værker fra maleren Clifford Wrights mangfoldige kunstneriske produktion, forvandles det smukke, rå fabrikslokale ’Den Bøhmiske Hal’ til en bevægende oplevelsesrejse gennem Elsa Gress’ og Decenters forunderlige univers. En udstilling der rummer drama, provokation og poesi.

Via en plancheudstilling, der blev skabt i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek i anledning af Elsa Gress’ 60 år’s dag, fortæller forfatteren sin egen historie i tekst og billeder. Plancherne giver et spændende indblik i Elsa Gress’ liv – og er på én gang interessant, kuriøs og i sit udtryk helt vidunderligt ’old school’. Desuden fotos fra Decenters husfotograf, Andreas Paludan Hansen, film fra Decentertiden, malerier af Clifford Wright, teaterinstallationer, lydfortællinger og mere!

Tilrettelæggelse af udstillingen: Thomas G. Bagge / Det Ydre Rum og projektleder og oplevelsesdesigner Pia Thanning i samarbejde med Jonathan Gress-Wright.

Udstillingen er gratis for alle i hele festivalperioden.
Der er elevator i bygningen, så også borgere med funktionsnedsættelse kan deltage.

Elsa Gress fortæller om Decenter og om at bo på Møn, 1974