Elsa Gress 1919 – 1988

Intens kritik af sociale, kulturpolitiske og litterære fænomener.

Elsa Gress førte en dansk kulturradikal tradition fra Georg Brandes og Poul Henningsen videre i dansk åndsliv, og blev med sin ukuelighed, eksperimenterende tilgang og livsform inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs. En repræsentant for den mangfoldighed, der har banet vejen for vores kultur. En humanist, der hyldede almen menneskelighed og individets ret til at være netop det, et individ. Elsa Gress var en af ’De Store Danskere’.

Hun blev kaldt ’Danmarks eneste vrede unge mand’.
Elsa Gress, forfatter, kritiker og samfundsdebattør, levede et helt liv i fattigdom, men i stor kunstnerisk rigdom. Et kompromisløst liv som en udskældt og elsket outsider, der placerede sig selv centralt i debatten. Hun var med modstandsbevægelsen, gik senere i kødet på kvindebevægelsen – og levede det frigjorte liv lang tid før, det blev moderne.
Hun var ikke blot tilstede i sin tid – men forud for den.

Med sin stærke personlighed, sit lynende intellekt og skarpe pen og tunge, delte hun vandene i den danske befolkning i en tid, hvor kvindelige debattører ikke var hverdagskost. Hun var en ildsjæl med en mission og sine meningers mod – også når det bragte hende på kant med omverdenen. Hun blæste til kamp mod middelmådigheden og konformiteten og viede sit liv til kunsten som en vigtig stemme i sin samtid af stor betydning for dansk kunst- og kulturliv.

”Elsa Gress var det, man på amerikansk ville kalde ’a public intellectual’.
En kontroversialist og uforfærdet modsiger, af den slags, der er helt
nødvendige i ethvert samfund” / Citat: Litteraturprofessor Hans Hertel, 2019.